Kapitel 4 af 6
Fra nu af bygger planten ingen struktur længere, den fylder den ud, den har. Det ændrer arbejdet: færre indgreb, mere iagttagelse — og én gang om ugen at tjekke, om der bliver fugt hængende mellem stadig tættere toppe.
Efter skiftet sker der først det modsatte af, hvad man venter: planten fortsætter med at strække sig, ofte kraftigt. Det varer en eller to uger og er grunden til, at højden ved skiftet var så afgørende.
Først derefter dukker de første hvide hår op i bladhjørnerne. Fra da af går energien til toppene og ikke til højden.
Ser du i denne tid, at pladsen under lampen slipper op, har du stadig én mulighed: at binde grene ned. At klippe er ikke længere en mulighed.
Listen er kort, og den er den vigtigste del af dette kapitel.
I blomstringen giver to indgreb stadig mening, begge tidligt og begge med måde.
Fjern de nederste grene, der knap får lys: de giver kun små, luftige toppe og tager energi, der gør mere gavn længere oppe. Det gøres én gang i løbet af de to første uger, ikke løbende.
Enkelte store blade, der ligger direkte op ad en top, kan fjernes: dér holder de på fugten. Afbladning i stor stil er intet trick til mere udbytte: planten fylder toppene med de blade, den har tilbage.
Toppene bliver tunge, og hurtigere end man tror. En gren, der bøjer sig af sin egen vægt i uge syv, knækker i uge otte.
Enklest er et net spændt vandret over planterne, mens de stadig er ret små: grenene vokser igennem det og støtter sig selv. Er lejligheden forpasset, binder du grenene op én ad gangen til pinde.
I tide betyder: før det virker nødvendigt. En gren, der allerede har bøjet sig, er svær at rette op, uden at den knækker.
Tætte toppe og fugtig, stillestående luft er de forhold, topskimmel har brug for. Den begynder indefra og ses først udefra, når den allerede har arbejdet et godt stykke tid — som et visnet blad midt i toppen, der løsner sig uden modstand, når du trækker i det.
Mod det findes ingen behandling, kun forebyggelse: en blæser, der bevæger luften mellem planterne, nok plads mellem dem og en udsugning, der virkelig fjerner den fugtige luft.
Dertil kommer selve luftfugtigheden, der sænkes trinvis gennem blomstringen. Hvor den bliver kritisk, og hvordan den hænger sammen med temperaturen, findes, med beregner, på VPD-siden. Her er noget andet vigtigere: at kigge ind i plantemassen én gang om ugen, ikke kun ovenfra.
Den tager tydeligt til fra midten af blomstringen og topper de sidste uger. Den, der reagerer da, reagerer sent.
Et kulfilter på udsugningen er den almindelige løsning. For at det virker, skal luften gå gennem det og ikke udenom — altså: teltet skal have et let undertryk, med væggene trukket lidt ind.
Toppene vinder først og fremmest tæthed, ikke længere størrelse. Samtidig trækker de nederste blade sig tilbage og gulner: i denne fase er det normalt og ingen mangel, så længe det går nedefra og op, og toppene forbliver faste.
Næringsbehovet falder igen mod slutningen; toppen ligger midt i blomstringen, ikke i afslutningen. Værdierne pr. fase findes på siden for pH og EC.
Præcis hvornår man høster, afgør ikke kalenderen, men planten — det har sit eget kapitel. Det, du kan gøre indtil da: planlægge datoen i grove træk og regne med tørringen, der tager yderligere to gode uger.
Tre ting: dagen for de første synlige pistiller, alt mærkeligt på blade eller toppe, med dato, og ugen, hvor du sidst ryddede op.
Det første punkt er den virkelige start på blomstringstiden: frøbankens oplysninger plejer at gælde den og ikke dagen for lysskiftet. Noterer du begge, ved du næste gang, hvor længe dit eget stræk varede.
Afhængigt af sort mellem syv og tolv uger og længere hos sorter med meget lang blomstring. Frøbankens oplysning gælder som regel dagen for de første pistiller, ikke lysskiftet: mellem dem ligger yderligere en eller to uger. Beregneren for høstdato lægger begge sammen.
Det er normalt og kaldes stræk: i løbet af første eller anden uge fordobles eller tredobles højden. Først derefter går energien til toppene. Derfor skifter man ikke ved sluthøjden, men ved en tredjedel eller halvdelen af den.
Enkelte, der ligger direkte op ad en top og holder på fugten, ja, og tidligt. Afbladning i stor stil sidst i blomstringen koster udbytte: toppene fyldes med de blade, der er tilbage.
Mod slutningen af blomstringen er det normalt: planten henter næring fra gamle blade og flytter den til toppene. Bekymrende er det, hvis det viser sig tidligt i blomstringen, kravler hurtigt opad, eller hvis toppene selv bliver bløde.
På et visnet eller misfarvet blad midt i toppen, der løsner sig uden modstand, når du trækker i det — under det er toppen allerede brun indvendig. Derfor skal du kigge ind i plantemassen hver uge, ikke kun ovenfra. Angrebne dele fjernes med god margin.
Den sænkes trinvis gennem blomstringen, fordi tætte toppe og fugtig luft tilsammen er det, der skaber skimmelrisikoen. Målværdierne pr. fase og sammenhængen med temperaturen findes, med beregner, på VPD-siden.
Helst ikke. Rodstress koster udbytte, og planten har ikke tid til at indhente det. Er potten blevet for lille, var tidspunktet den vegetative fase: nu hjælper det kun at vande oftere og mindre ad gangen.
Så snart grenene bøjer sig under toppenes vægt, ja. Enklere er det at spænde et net vandret på forhånd, mens planterne er små: grenene vokser igennem det og støtter sig selv.
Tydeligt fra midten af blomstringen og kraftigst de sidste uger. Kulfilteret skal være monteret før det tidspunkt — og teltet skal have et let undertryk, så luften går gennem filteret og ikke udenom.
Det afhænger først og fremmest af lysmængden og fladen, mindre af sorten. Et realistisk interval i stedet for et ønsketal giver udbytteberegneren — tallene på pakken er maksimumsværdier under laboratorieforhold.
Dagen for de første pistiller, alt mærkeligt med dato: CRIS gemmer dagbogen offline på mobilen. I næste runde genkender du det samme mønster en uge tidligere.