Kapitel 5 af 6
Få emner diskuteres så hedt. En del af debatten opløser sig dog, så snart man forstår, at to helt forskellige opgaver har samme navn — og at kun den ene er omstridt.
Når du læser »skylning« eller »flush«, så tjek først, hvilken af de to det drejer sig om. Den debat, man finder overalt, gælder kun den anden.
Tilhængernes ræsonnement er rimeligt: mindre salt i dyrkningsmediet betyder mindre salt, der optages de sidste dage. Den, der har røget overgødede toppe, kender den ru eftersmag, man vil undgå.
Den anden side har et lige så rimeligt argument: det, der er i planten, er i planten. En uge uden gødning trækker intet ud af vævet — den sørger bare for, at intet nyt kommer ind. Kontrollerede sammenligninger, hvor skyllede og uskyllede planter fra samme runde blev smagt og analyseret, har ikke fundet sikre forskelle.
Det, der plejer at forsvinde i den debat: begge sider taler om en velgødet plante. Den, der har gødet kraftigt i ugevis, har et problem, som en uge med vand ikke længere løser — og for det tilfælde gælder det første punkt ovenfor, ikke dette.
I appens målværdier står den sidste blomstringsuge som en egen fase med et EC-mål under 0,4 mS/cm. Kun den sidste uge, og kun hos sorter, hvis blomstring varer mindst seks uger.
Det er bevidst mindre, end mange guider anbefaler. Grunden er bivirkningen: en plante, der kun får vand i to eller tre uger, slukker sine blade, mens toppene stadig kunne fyldes. Det, man håber at vinde i renhed, betaler man i udbytte.
Én uge koster praktisk talt ingenting og tager hensyn til tilhængernes argument. Det er afvejningen bag — ikke en dom over, hvem der har ret i debatten.
Det er det mindst spektakulære trin i hele runden: fra nu af bliver det kun vand — ingen gødning, og alt andet som før. Du fortsætter med at vande efter behov, hverken mere eller mindre.
pH betyder stadig noget. Postevand uden justering ligger ofte et godt stykke over det ønskede interval — med det hårde danske vand næsten altid — og forkert pH i den sidste uge kan give mangler, hvor der ikke var nogen før.
Det, der ikke er brug for: at skylle liter efter liter gennem potten. Det er opgaven fra det første punkt — at løse en saltophobning, ikke en rutine før høst.
Det er den mest almindelige fejl, og den har et tydeligt tegn: planten gulner ikke kun nederst, den gulner nedefra og op, og toppene holder synligt op med at fyldes.
Fordi slutningen af blomstringen sjældent kan forudsiges på dagen, har tidspunktet en tendens til at blive fremrykket — ingen vil stå med for lidt. Hellere omvendt: hellere en uge for sent end to for tidligt. Skal du alligevel udskyde høsten, har du også margin i skylningen.
Regnet baglæns fra den planlagte høst: en uge før. Det forudsætter, at datoen er planlagt — og det er det, den anden halvdel af dette regnestykke afhænger af.
Sortens blomstringstid står på pakken og er den mest pålidelige oplysning til det. Indtaster du den, sammen med den virkelige start på blomstringen, i beregneren for høstdato, får du høstdagen — og derfra regner du en uge tilbage.
Den endelige høstdag afgør planten alligevel og ikke kalenderen. Hvordan man mærker det, står i næste kapitel.
To ting, og begge betaler sig selv i runden efter den næste: dagen, hvor du gik over til kun vand, og om du senere mærkede nogen forskel ved rygningen.
Det lyder banalt, men det er den eneste sikre måde at danne dig din egen mening på: kør én runde med og én uden, notér begge, så ved du det for dine forhold — og har ikke længere brug for debatten.
Nødvendigt i betydningen »ellers går noget galt«, nej. Kontrollerede sammenligninger har ikke fundet sikre forskelle. Én uge koster praktisk talt ingenting, og derfor har CRIS den som egen fase med et EC-mål under 0,4 mS/cm.
Ja — »flush« er det engelske ord, mange dyrkere bruger om skylningen før høst. Husk bare, at samme navn også bruges om skylning på grund af saltophobning, hvilket er noget andet: tjek altid, hvilken det drejer sig om.
Cirka en uge. To eller tre uger, som nogle steder anbefaler, koster udbytte: planten slukker sine blade, mens toppene stadig kunne fyldes.
Saltskylningen løser en ophobning i dyrkningsmediet og kan være nødvendig i alle faser: den er ikke omstridt. Skylningen før høst er den sidste uge med rent vand og er den omstridte metode. Til den første, med dens værdier: siden for pH og EC.
Ja. Postevand ligger ofte et godt stykke over det ønskede interval, og forkert pH i den sidste uge kan give mangler, hvor der ikke var nogen før. Mindre gødning betyder ikke mindre omhu.
Planten gulner ikke kun nederst, men nedefra og op, og toppene holder synligt op med at fyldes. Hellere en uge for sent end to for tidligt.
Målværdien er den samme, forløbet ændrer sig: uden et dyrkningsmedie, der dæmper, reagerer planten hurtigere på ændringen. I jord er der altid noget lagret, der blødgør overgangen.
Ikke mere end normalt. At skylle liter efter liter gennem potten er indsatsen mod saltophobning, ikke rutinen før høst: på en normalt gødet plante giver det intet og skyller bare dyrkningsmediet ud.
Normalt i den sidste blomstringsuge: planten henter fra de gamle blade det, den stadig har brug for. Bekymrende ville det være, hvis det viste sig tidligt i blomstringen eller kravlede hurtigt opad.
En uge før den planlagte høst. Datoen følger af blomstringsstarten og sortens blomstringstid — begge indtastes i beregneren for høstdato. Den endelige høst afgør planten.
Samme logik, bare at det med korte blomstringer giver mindre mening: CRIS bruger skylningsfasen fra seks ugers blomstring. Hos meget hurtige sorter bliver der simpelthen ingen uge til overs uden at tage noget fra planten.
Det eneste svar, der tæller for din dyrkning, kommer fra at sammenligne to runder. CRIS gemmer begge, offline og uden konto.